Æblemaleri. Æblets dag 2010. Ydun og Brage

Stod op lørdag morgen kl. 6.30 og kørte mod Lolland. Prøvede at indstille min egen personlige gps mod Lolland, men måtte ind over et kort på nettet og fandt så ud af, at jeg troede at Fejø lå SYD for Lolland. Men det ligger altså NORD for Lolland. Så min rute lød i store træk: mod Rødby, Maribo, og derefter mod Kragenæs. Godt med lidt praksis-geografi. Måske lidt til eftertanke....

Jeg nåede Kragenæs et par timer senere. Gik ind i købmandshandlen og håbede på at finde den magiske åbenbaring over et eller andet jeg kunne tage med over til min venner. Didn’t

Parkerede bilen på Kragenæs havn og gik ud mod færgen. Kaptajnen vurderede situationen og mente, at jeg skulle købe billet hos ham ombord på færgen. Man køber en returbillet og så er alt med billet ligesom overstået.

Så går man op i salonen. Små blå klapstole står klar og jeg er den  eneste, der indtager salonen. De andre blir vel siddende i deres biler. Jeg nyder roen og lægger lidt makeup, som jeg  ikke har nået om morgenen – hvorfor skulle jeg egentlig det, når jeg bare skal over at plukke æbler....??? Nå, men det skal jeg altså. Blir hurtigt færdigt og sidder og ser ud over vandet. Roen sænker sig. Jeg blir helt rolig indeni og pludeselig kan jeg se havnen på Fejø. Øen som jeg har gået og glædet mig til at besøge i mange mange år. Og hvorfor jeg ikke har siddet her på færgen mellem Kragenæs - Fejø noget før – ja, det forstår jeg heller ikke helt selv.

Vejret er egentlig ikke det, der skulle få mig afsted. Da jeg tog fra København småregende det lidt og der har været lidt nattefrost, og sådan generelt lidt småsnusket- snakset efterårsagtigt vejr.

Men så pludselig mellem Kragenæs og Fejø, blir vejret mere klart. Det er som om det lysner og jeg kan fornemme at Fejø ligger på en lys og lun plet i det ruskede efterårsvejr.

Mine gode venner har travlt i æbleplantagen og jeg får den første opringning om, at der er noget logistik med bilen, så der går lige 5 minutter, før de kan være nede på havnen. Men, jeg har jo kun tid  - så rolig nu ... og nu er jeg faldet ned i et tempo, der ikke ligner mit hverdagstempo. Skønt. Hvor er det fantastisk at man kan sige: rolig nu -  jeg har jo kun tiden, så I skal ikke stresse. Jeg venter bare. Rolig nu :-) Pludselig er jeg kørt fuldstændig ned i gear efter bare to timers kørsel og en lille færgetur væk fra København. Man behøver måske ikke altid at flyve et eller andet eksotisk sted hen...

Vi kørte direkte ud på plantagen og hilste på hele sjakket for weekenden. Unge studerende og en enkelt fastboende, som skulle hjælpe med at få plukket alle æblerne. Solen skinnede ned over plantagen og alle var glade og det var skønt at hilse og  føle sig velkommen i sjakket.

Vi kørte op omkring huset og fik overtræksbukser og handsker på og med. Vejret blev bedre og bedre. Og alle var i  skønt humør og plukkede æbler for livet løs - det var egentlig ikke kun at plukke – det var ligeså meget at samle, for når træet først var blev godt og grundigt rystet, så lå æblerne jo på jorden og skulle kun samles op. Vi snakkede om nye muligheder for at samle æblerne, noget i stil med den syditalienske måde med at samle oliven sammen på. Men æblerne er selvfølgelig tungere og nettet til at opsamle oliven med som italienerne spænder ud under oliventræerne har selvfølgelig ikke helt de samme dimensioner. Vi ryster og plukker og samler op. Sludrer, hygger, smager og nyder.

Frokosten er tilbage på gården. Flere æbler plukkes og aftensmaden tilberedes.

Vi får det skønneste aftensmåltid med surf n turf til forret, en stor mør oksebøf til hovedret og til sidst kommer det 70 år gamle Calvados frem.  Til middagen drikker vi cider. For 15 år siden prøvesmagte jeg den første cider – og for at være helt ærlig – så var det rimeligt svært at finde en grimasse – der ku passe.

Men i de 15 år har mine skønne venner knoklet for at fremtrylle en drik, der IKKE – og jeg vil godt pointere: IKKE – minder om noget man kan købe i supermarkederne for tiden. Hvis man skal have rigtig cider, så skal man til Frankrig eller Fejø. For efter 15 års eksperimenter er Fejø Cider blevet en helt ud magisk drik. Ja, man ser virkelig vikingerne for sig, der måske også drak cider, som sikkert også smagte magisk, sådan som det skal smage.

Hvis jeg skulle beskrive smagen af Fejø Cideren nu, så kan man forestille sig en Moscato men ikke så sød, og blidere perler og smag af æble. Gir det mening? Nå, ikke -  men så bare vent til du har smagt den ægte Fejø Cider – så forstår du, hvad jeg mener. Det er svært at beskrive, hvordan en rigtig cider smager, men når man først har smagt Fejø Cider, så ved man hvordan det skal smage. Læskende og perlende med et blidt strejf af æble – en slags dansk champagne.

Godt gået – jeg er med på plukkeholdet næste år.

- se mere på Fejø Cider hjemmeside.